INTERIM: METROPOL: RUNDETAARN: Kunstnergruppen Interim i Rundetaarn
26. september 2009 – 8. november 2009

Titel: Stopforbud

Laserskåret skive i aluminium, diameter: 4m, højde: 6mm
Folie af pulveriseret glas (reflekstype 3)

Udgangspunktet for udstillingens værker var temaet metropol.

Metropolen er styret af regler som dirigerer mennesker, hvad enten de bevæger sig rundt til fods, på cykel eller i bil. Kør den vej, stop for rødt, parkering forbudt, osv. Vi bliver guidet rundt af en skilteskov, som jeg oplevede som mere og mere dominerende på min vej rundt i indre by for at tage snapshot til udstillingens katalog. Skiltet, som fortæller, at man hverken må standse eller parkere var meget påtrængende. Ofte var skiltet væltet, eller kun standeren stod tilbage. Den ændring af oplevelsen af figuren, der ses, når skiltet ligger på jorden, blev interessant for mig.

Jeg deltog på udstillingen i Rundetaarn med gulvværket Stopforbud, en stor skive, hvor der er trykt en reflekterende grafisk figur, en rød cirkel med et kryds over en himmelblå skive, som på parkerings- og stopforbudskiltene. I værket stopper den røde farve blikket, medens den blå farve tillader et fald ned i uendeligheden. Som i en brønd.

Læs katalogtekst af Carsten Thau her

Fotograf: Jeppe Sørensen